Hjem - Lions Dragør

Menu

Lions Pris Dragør 2018

Lions Dragør uddelte d. 1. maj den nyindstiftede Lions Pris Dragør til Lena Just Lund fra Dragør Turistkontor. Prisen er på 10.000,- kr.

Valget i 2018 er faldet på Lena Just Lund for det kæmpe arbejde hun gør som leder af turistkontoret, sammen med de mange frivillige.



Præsidenten for Lions Dragør Henrik Kruuse sagde bl. a. ”Turistkontoret er sæsonen igennem bemandet af 30-35 frivillige, som gør et kæmpe arbejde med at promovere Dragør, og give turisterne en god oplevelse af byen”.
”De frivillige kalder sig selv turistværter. Et godt navn, for det viser, at det vigtigste for dem er at sørge for byens gæster, som en god vært, hvis største glæde er, at gæsterne har det godt og glædes ved det, de ser og oplever. Og som en god vært er det ikke personlig vinding, der motiverer. De frivillige får en kop kaffe som tak, når de er på vagt.”

Det er udvalgets indstilling, at prisen skal anvendes til at give de frivillige et arrangement på en af byens restauranter.

I alt 10.000 glade gæster besøger årligt Dragør Turistkontor, Danmarks hyggeligste og vist nok mindste.

Turistkontoret er bemandet daglig  i perioden 1. maj – 30. september,  i efterårsferien samt i december Juleboden på Badstuevælen.

Følg Lions