Hjem - Lions Dragør

Menu

Nyhed

Distriktsvinder af Lions Fredsplakatkonkurrence

Sidste mandag fik 5. A. på Store Magleby Skole en overraskelse, midt i deres juleklip fik klassen besøg af Distriktsguvernøren for Lions 106A og repræsentanter for Lions Dragør.

Marie Louise Maron, fra 5.A. havde med sin meget flotte plakat vundet den lokale Lions Fredsplakatkonkurrence tidligere på måneden, nu kunne Distriktsguvernør for Lions 106A, Jørn Due fortælle at hun også havde vundet konkurrencen i Lions-distriktet og var videre til landskonkurrencen. Han overrakte herefter et indrammet foto af hendes plakat, et Diplom og præmien på 500,- kr.

Jørn Due fortalte også klassen at det var et rigtigt stort distrikt, der dækker Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm, Færøerne og Grønland, hun nu havde vundet i.

Eleverne havde med i deres arbejde med plakaterne og emnet ”Fejring af Fred”, sat sig godt ind i hvad Lions humanitære arbejde er, så det tegner godt for at få nye medlemmer til Lions i fremtiden.

Lions Dragør havde sørget for flødeboller og clementiner til klassen.

Vinderen af landskonkurrencen får Kr. 1.000 til klassen så nu venter 5.A. på Store Magleby Skole spændt på om Marie Louises plakat også kan vinde den.

Vinderen af den internationale konkurrence modtager 5.000 US$ kontant, som overrækkes på Lions-dagen i FN´s kontor i New York, til de 23 2.pladsvindere er der 500 US$.


>> Se mere om Fredsplakatkonkurrencen her

Følg Lions